Ny forening i København for bordrollespillere
Hej
Jeg arbejder på at starte en ny forening op i København for bordrollespillere.
Foreningens primære formål er at skabe et netværk i København for rollespillere og styrke venskaber mellem foreningens medlemmer.
Foreningens sekundære formål er, at medlemmerne via dette netværk kan lave kreative aktiviteter, f.eks. rollespils- og skrivegrupper. Foreningen vil også have som formål at udbrede kendskabet til bordrollespil som en social og aktiv hobby.
Kernen i foreningen er et månedligt møde på en skole i lokaler, der bliver stillet til rådighed af kommunen. På dette møde spilles der rollespil, frit efter den model som medlemmerne ønsker; men jeg håber at fokus bliver på enkeltstående scenarier, så medlemmerne hele tiden blandes på ny og lærer nye mennesker at kende.
Disse møder suppleres med caféaftener efter arbejdstid på en af Københavns mange hyggelige cafeer, hvor man kan følge op på aktiviteter eller blot hygge sig.
Sideløbende med disse, kan medlemmerne samles om aktiviteter i grupper, som afholdes hjemme hos medlemmerne. Det kunne være faste rollespilskampagner, emnegrupper om f.eks. sagnvæsner eller historiske perioder, eller skrivegrupper hvor der skrives rollespilsscenarier eller fanzines.
Læs mere om projektet på:
http://www.figurkrigsspil.dk/nyforening.html
MVH Bjarne
